Spring til indhold

Træklatring og rebklatring

Til tops med teknik, klatreudstyr og lidt eventyrlyst

Hvad er træklatring og rebklatring?

Træklatring er en helt særlig måde at komme til tops i træerne på. Ligesom da du var barn, bruger du grenene til at klatre op i træerne.

Vi garanterer sikkerheden for træklatrebanen, og vi udstyrer dig med hjelm og klatresele, inden du selv klatrer på grene og langs stammen hele vejen op i trækronerne. Nyd udsigten i trætoppen, inden du klatrer ned igen langs træets grene eller får hjælp af instruktøren. 

Rebklatring er en udfordrende, svævende oplevelse, hvor du med teknik og udstyr får fornemmelsen af at gå i luften. Når du skal rebklatre, hænger instruktørerne et reb højt op i et træ. Herefter sikres udstyret med blandt andet knuder og karabiner, så der er styr på sikkerheden.

Når du har lært teknikken omkring rebklatring, klatrer du med egen hjælp og teknik op langs rebet. Når du har rebklatret helt op i toppen, rappeller du ned igen – også ved egen hjælp.

Thomas, Kenneth og Per fra Friluftsinstruktørerne.dk er alle uddannede træklatreinstruktører.

Det føles ligesom at gå i luften!

Hvem kan træklatre og rebklatre?

Alle kan træklatre eller rebklatre. Vi arrangerer rebklatring og træklatre-ture for alle, der vil med ud i naturen, fx:

  • Familier
  • Institutioner, fx børnehaver, skoleklasser, ungdomsskoler, gymnasieklasser og lejrskoler, idrætsforeninger eller spejdergrupper
  • Fødselsdage, grupper, polterabends, firmaudflugter eller teambuilding
  • Par eller enkeltpersoner, hvor du/I bliver del af en større gruppe
  • Indslag til jeres næste byfest eller loppemarked.

Børn/børnegrupper skal ledsages af en voksen!

Hvis du deltager i et af vores åbne arrangementer, så fortæller vi dig forud for rebklatreturen eller træklatringen, hvor vi mødes, hvad du selv skal medbringe og anden praktisk information. Vi har som regel også mulighed for at lave aktiviteten et sted i nærheden af dig.

Kontakt os her hvis du vil med ud og træklatre. Vi arrangerer events og friluftsture på Sjælland.

Vores rebklatre- og træklatreture

Ofte mulighed for både træklatring og rebklatring i løbet af arrangementet.

Uddannede instruktører, fokus på sikkerhed, teknik og udstyr.

Halv eller en hel dag afhængig af antal deltagere.

Hvilke træer er gode at klatre i?

Når vi arrangerer træklatring, kigger vi efter sunde og høje træer, der med mange sidegrene kan skabe sjove og udfordrende klatreture i træet. Vi træklatrer fx i bøg, eg og birk – træer man finder mange steder i den danske natur.

Man kan træklatre og rebklatre i alle fire årstider. Træet er stærkest efterår og vinter, men det har ikke betydning for træklatringen. Oplevelsen af at være i trækronerne er vidt forskellig, så vi anbefaler, at du prøver at træklatre både om sommeren og om vinteren.

Det er træet, der sætter grænser for, hvor højt vi kan komme op. Det betyder, at vi kan arrangere træklatreture på alt mellem 2-25 meter – eller mere, hvis træet tillader det.

træklatring, rebklatring, klatre i træer, rebstige, Svinningegården

Derfor er træklatring og rebklatring sjovt

  • Du udfordrer kroppen, fx din balance og koordination
  • Sanserne kommer i spil under træklatringen, når du kommer helt tæt på – og op i – træet ved egen teknik og hjælp
  • Du får en helt unik og sjov naturoplevelse under reb- eller træklatring og det giver ofte en følelse af mod og sejr

Vi lærer dig teknikken, så du får en god oplevelse i træet. Vi tager hensyn til alle, der kan være utrygge ved højder eller udfordringen om at klatre. Vi sørger altid for, at sikkerheden er i orden.